Spørgsmålet, der kommer igen og igen
Når jeg får mails fra læsere af storyvoxi, handler de fleste om det samme: Jeg har fået en besked, og jeg ved ikke, om jeg kan stole på den. Spørgsmålet kommer fra mennesker i alle aldre, og det er i sig selv et godt tegn. Den, der spørger, er allerede standset op, og det er det vigtigste første skridt.
Det svar, jeg giver, er sjældent et ja eller nej. Jeg kan ikke se din telefon, og jeg kender ikke din bank eller dit forsikringsselskab. Til gengæld kan jeg vise dig, hvordan du selv kommer frem til en rolig vurdering, uden at du behøver at trykke på noget i beskeden.
Derfor handler denne artikel om øvelse. Efteråret er tit en tid, hvor posten, pakkerne og regningerne fylder mere, og netop her føles en uventet besked pludselig plausibel. Se på situationerne herunder, og prøv selv at spotte tegnene.
Eksempel 1: Pakken, der ikke kan leveres
Forestil dig en sms, der lyder: Din pakke er forsinket. Bekræft adresse inden 24 timer, ellers returneres den. Teksten efterfølges af et kort link. Det er et opdigtet eksempel, men formen er velkendt. Læg mærke til tre ting: Du har måske ikke bestilt noget, afsenderen nævner ikke en konkret vare, og der er en frist, som skal få dig til at skynde dig.
Det første spørgsmål er ikke, om beskeden ser ægte ud, men om du venter en pakke. Hvis ikke, har du allerede din forklaring. Hvis du faktisk venter en, så åbn din egen ordrebekræftelse eller webshoppens kendte adresse, som du selv skriver ind, og se status dér.
Link i beskeden forbliver urørt under hele øvelsen. Det er ikke fordi, linket nødvendigvis er farligt i sig selv, men fordi du ikke kan vide det, og fordi der findes en nemmere vej til samme svar.
- Venter jeg overhovedet en pakke?
- Nævner beskeden en konkret vare eller ordre?
- Presser fristen mig til at handle hurtigt?
Eksempel 2: Mailen om en opdateret konto
Næste fiktive eksempel er en mail med emnet: Vi har brug for at bekræfte dine oplysninger. Afsendernavnet ligner en kendt tjeneste, men adressen bag navnet er et rod af bogstaver. Hilsenen er Kære kunde, og der står, at din konto lukkes, hvis du ikke svarer.
Her hjælper det at se på det, der ikke passer sammen. En tjeneste, du har en konto hos, kender normalt dit navn. Den vil sjældent true med lukning uden forudgående varsel, og den ville aldrig bede dig skrive en adgangskode ind via et link i en mail.
Jeg anbefaler at lade mailen ligge et øjeblik. Gå så selv ind på tjenesten på den måde, du plejer, og se, om der ligger en besked til dig dér. Ligger der intet, har du dit svar, og mailen kan slettes.
Eksempel 3: Opkaldet, der haster
Det tredje eksempel er et telefonopkald, igen opdigtet. En rolig, venlig stemme siger, at der er set usædvanlig aktivitet, og at du skal handle nu for at undgå problemer. Stemmen lyder professionel og har tydeligvis gjort det før.
Læg mærke til, hvem der styrer samtalen. Det er den, der ringer, der bestemmer tempoet, og det er netop pointen. Et ægte opkald kan tåle, at du siger: Jeg lægger på og ringer selv tilbage. Gør den anden part indsigelse mod det, er det i sig selv en oplysning.
Ring tilbage på et nummer, du selv har fundet, for eksempel det, der står på dit kort eller på virksomhedens officielle side. Brug ikke det nummer, der ringede til dig. Det tager et par minutter, og du mister ingenting.
- Læg på uden at forklare dig
- Find selv nummeret via en kilde, du stoler på
- Giv aldrig koder eller adgangskoder i telefonen
Det, eksemplerne har til fælles
Hvis du lægger de tre eksempler ved siden af hinanden, ser du et mønster. Alle tre skaber tidspres, alle tre forsøger at flytte dig væk fra de kanaler, du selv kender, og alle tre beder om en handling, før du har fået tænkt dig om. Indholdet skifter, men opbygningen er den samme.
Det er derfor, øvelse virker bedre end en lang liste over alle kendte tricks. Listerne bliver forældede, men mønsteret holder. Når du kan genkende, at noget forsøger at få dig til at skynde dig, behøver du ikke kende den præcise historie bag.
Jeg opfordrer læsere til at gemme en tvivlsom besked og vise den til en, de stoler på, i stedet for at gruble alene. Det er ikke et tegn på at være naiv. Det er sådan, man bliver sværere at snyde.
En rolig rutine, du kan tage med dig
Når du møder noget mistænkeligt, kan du gå igennem de samme skridt hver gang. Først standser du og lader være med at svare, klikke eller ringe tilbage via beskeden. Dernæst spørger du dig selv, om du overhovedet forventede kontakt fra denne afsender. Til sidst tjekker du sagen en anden vej, hvor du selv vælger startpunktet.
Rutinen er bevidst kedelig, og det er meningen. Den skal kunne følges, også når du er træt, i tidsnød eller bare irriteret over, at der kom endnu en besked. En vane, du ikke behøver tænke over, er den bedste beskyttelse.
Bliv endelig ved med at øve dig på tydeligt mærkede eksempler som dem her. Du lærer at se formen, og efterhånden bliver det næsten en refleks at tøve, før du trykker.
- Stands og lad være med at trykke
- Spørg: forventede jeg denne kontakt?
- Tjek via en vej, du selv vælger
Spørgsmålet om, hvorvidt en besked er ægte, har sjældent et hurtigt svar, men du kan altid finde ro i fremgangsmåden. Stands op, undlad at bruge linket eller nummeret i beskeden, og tjek via en kanal, du selv kender. Øv dig på eksempler som disse, så du er klar, når en rigtig mistænkelig besked lander hos dig.
