Fejl 1: Vi dømmer efter afsendernavnet alene
Den mest udbredte fejl er at stole på det navn, der står øverst i e-mailen. Visningsnavnet kan skrives frit af afsenderen, så en besked kan sagtens vise et velkendt navn, mens den egentlige adresse er en helt anden. Mange mailprogrammer viser kun navnet og skjuler adressen, medmindre du aktivt trykker på afsenderen.
Gør det til en vane at se på selve adressen og især på det, der står efter snabel-a. Små afvigelser som ekstra bindestreger, tal eller en usædvanlig endelse er værd at lægge mærke til. Men husk også, at en pæn adresse ikke er et bevis på, at beskeden er ægte, fordi adresser kan forfalskes.
Når du er i tvivl, så brug adressen som ét tegn blandt flere. Spørg dig selv, om du overhovedet venter at høre fra afsenderen lige nu, og om indholdet passer til jeres normale kontakt. Det er sammenhængen, der afslører mest.
- Tryk på afsenderen og læs den fulde adresse
- Se efter små stavefejl i domænet
- Spørg dig selv, om du ventede beskeden
Fejl 2: Vi trykker på linket for at se, hvad det er
Nysgerrighed er en af de mest naturlige grunde til, at folk havner det forkerte sted. Tanken er ofte, at man bare lige vil kigge, men en side kan allerede ved indlæsning prøve at få dig til at indtaste oplysninger eller hente noget.
I stedet kan du holde markøren over linket på en computer og læse adressen uden at trykke. På en telefon kan du ofte trykke og holde på linket for at få vist adressen. Er den lang, rodet eller ikke passer til afsenderen, er det et tegn på, at du skal lade være.
Den sikreste vej er slet ikke at bruge linket. Åbn i stedet siden, som du plejer, ved at skrive adressen selv eller bruge et bogmærke, du selv har gemt. Så er du ikke afhængig af, hvad beskeden vil have dig til at se.
Fejl 3: Vi lader tidspres bestemme tempoet
Mange phishing-mails er bygget op omkring en frist: kontoen lukkes, en betaling afvises, eller du skal bekræfte noget inden for kort tid. Formålet er at få dig til at handle, før du når at tænke.
Husk, at en seriøs afsender sjældent kræver, at du afgør noget i løbet af få minutter via et link. Har du virkelig et ærinde, kan du roligt finde frem til afsenderen på anden vis og spørge. Frister, der presser, er i sig selv et godt grund til at stoppe op.
Lav en lille regel for dig selv: bliver du bedt om at skynde dig, så tæller du til ti og lægger beskeden fra dig. Ofte har du tid til at gå i gang igen med et roligere blik senere, og så ser mange af advarselstegnene tydeligere ud.
- Læg beskeden fra dig i en halv time
- Mærk efter, om det er tonen eller sagen, der presser
Fejl 4: Vi åbner vedhæftede filer uden at tænke over det
En vedhæftet fil virker harmløs, især hvis den ser ud som en faktura eller en pdf. Men filer er en gammel og stadig brugt vej for at få skadelig software ind på en computer.
Spørg dig selv, om du forventede en fil fra netop denne afsender. En uventet faktura fra en virksomhed, du ikke har handlet med, er et godt eksempel på noget, du bør lade ligge. Vær også opmærksom på filendelser, der ikke passer til beskrivelsen.
Er du i tvivl, så kontakt afsenderen via et telefonnummer eller en adresse, du selv har fundet, og spørg, om de har sendt noget. Svaret får du uden at have åbnet filen, og det er netop meningen.
Fejl 5: Vi svarer eller videresender i affekt
Når en mail virker rigtig falsk, er fristelsen at svare igen eller sende den videre til alle, man kender. Et svar kan dog bekræfte, at din adresse er i brug, og en videresendelse kan sprede noget, andre så trykker på.
Gør i stedet det enkle: lad være med at svare, og slet beskeden eller flyt den til spam. Hvis du vil advare nogen, så fortæl dem med egne ord, hvad du så, uden at sende selve mailen med links videre.
Er du kommet til at trykke eller indtaste noget, så sig det højt til dig selv og handl roligt. Skift adgangskoder til de berørte steder via den normale vej, og kontakt din udbyder. Det er ikke dumt at fejle, men det er klogt at handle hurtigt og stille.
- Svar ikke og videresend ikke med links
- Skift adgangskode via den normale indgang
En rolig vane i stedet for fem forbud
Når man læser en liste over fejl, kan det virke, som om alt er farligt. Sådan er det ikke. Langt de fleste e-mails er helt almindelige, og målet er ikke mistillid til alt, men en lille pause, når noget føles skævt.
En fast rækkefølge hjælper: se på afsenderen, spørg om du ventede beskeden, lad linket være, og tjek sagen via en anden vej. Fire små trin, du kan gøre på under et minut, og som tager det meste af fejlene ud.
Husk også, at storyvoxi er en uafhængig blog og ikke repræsenterer politiet, banker, MitID eller andre myndigheder. Har du en konkret sag, så henvend dig til din bank eller udbyder på den vej, du selv kender.
De fem fejl handler sjældent om uvidenhed, men om tempo og vane. Vi stoler på navnet, trykker af nysgerrighed, lader frister styre os, åbner filer ud af rutine og svarer i affekt. Hver fejl har en lille modvægt, som du kan lære, og som koster få sekunder. Vælg én af dem at begynde med i denne tid på året, og lad den blive til en fast rutine.
